Dybdeskarphed (Depth of Field ~ DOF)
Dybdeskarphed dækker over det område i et billede, der er skarpt. Billeder har et område foran og bagved fokuseringspunktet, som er skarpt. Det kaldes også fokusfeltet. Jo større, fokusfeltet er, jo højere er dybdeskarpheden.
Nogle billeder har et meget lille fokusfelt, hvilket vil sige, at dybdeskarpheden er lav. I tilfælde, hvor dybdeskarpheden er ekstremt lav, fx i makrofotografi, kan dybden på fokusfeltet være så lille som et par millimeter.
I den modsatte ende er fx landskabsfotografi, hvor alt er i knivskarpt fokus, både ting, der befinder sig lige foran kameraet og ting, der er flere kilometer væk. Det vil sige dybdeskarpheden er ekstremt høj.
Dybdeskarpheden bliver blandt andet styret af blændetallet, også kaldet F-stop. Et lille blændetal giver lav dybdeskarphed og stor blændetal giver høj dybdeskarphed. F.eks. giver F2.8 giver lav dybdeskarphed med sløret baggrund. Og hvis baggrunden skal stå helt skarpt, skal du vælge et højt blændetal f.eks. F11.
Hyperfokal afstand
Hyperfokal afstand er det fokus punkt, hvor du kan fokusere og stadig holde baggrunden skarp.
Når du skal fotografere et landskab, er det god ting at tænke på Hyperfokal afstand, som fortæller dig, hvor du skal fokusere for at undgå risikoen for at sløre baggrunden eller forgrunden.
For uanset hvor stor dybdeskarphed dit kamera har, kan objektiverne simpelthen ikke holde alt i billedet skarpt, når baggrunden strækker sig til ud til "uendelig".
Du skal have fokuspunkt på den hyperfokale afstand og billede bliver skarpt(dybdeskarpheden) fra halvdelen af den hyperfokale afstand og til uendelig.