Astrofotografering
Månefotografering
Når du vil fotografere månen, brug 300 mm eller derover og så 'Looney 11-reglen', som er en fantastisk måde, at vurdere den rigtige eksponering på, uden brug af smarte lysmåler.
Så hvad er Looney 11-reglen
Reglen er ret enkel at følge. Start med at indstille din blænde, dette vil være basislinjen for din eksponering. Indstil den til f/11 (deraf Looney 11-reglen)
Her f/11.0 - ISO 200 - 1/200 sek.
Nu antager denne regel, at himlen er meget klar, og at månen er placeret højt på himlen. Husk, atmosfærisk turbulens, dis, tåge og luftkvalitet kan påvirke de eksponeringsindstillinger, du skal bruge.
Så efter at have indstillet din blænde til f/11, skal du blot indstille din lukkerhastighed med en værdi, der matcher din ønskede ISO. Af støjårsager vil du gerne optage med en lav ISO-værdi
Så her er hvad du skal huske...
- Reglen: Indstil blænden til f/11 og lukkerhastigheden til den gensidige værdi af ISO.
- Eksempel 1: f/11 ved ISO 100 og lukkerhastighed på 1/100 eller 1/125 sek.
- Eksempel 2: f/11 ved ISO 200 og lukkerhastighed på 1/200 eller 1/250 sek.
Nogle vigtige punkter:
- Looney 11-reglen kan bruges som udgangspunkt for at fotografere månen, men dette bør ikke tages som en endelig regel, der ikke bør ændres.
- Hold også øje med lukkertiden, da meget langsomme lukkertider kan forårsage slørede billeder på grund af månens bevægelse.
- Hvis du optager månen om dagen, skal du igen tjekke indstillingerne, da himlen nu er blå og ikke mørk.
- Looney 11-reglen er at fotografere månen og ikke landskabet eller andre motiver oplyst af måneskin. Motiver oplyst af måneskin skal have ret lange eksponeringer for at få den rigtige eksponering og for at fange detaljerne om motivet.
- Når du optager en tynd halvmåne, skal du muligvis øge eksponeringstiden eller iso for at samle lyset, da dette er den sværeste fase at fotografere.
Stjernefotografering (mælkevejen og nordlys)
Når du ser på stjernerne på nattehimlen, ser du dem som skarpe, præcise lys, og så når du fotograferer dem, vil du gerne optage dem som skarpe punkter. På grund af jordens rotation ser det ud til, at stjernerne bevæger sig hen over nattehimlen (selvom stjernerne har deres egen bevægelse rundt om galaksens centrum), og under meget lange eksponeringer ser vi disse stjernespor registreret på vores billeder.
Sådan får du skarpe stjerner
For at opnå den korrekte eksponeringstid, skal du beregne NPF (lukkerhastighed i sek.) baseret på kameratypen (fuldformat eller APS-C eller micro four-tredjedele osv.), objektiv og bruge den beregnet værdi undgås stjernespor(stjernerne bliver til streger og ikke skarp plet).
Man kan også bruge den simple '500-regl', som er 500 / brændvidde. Eksempel 500 / 15 mm = 33 sek. Men det giver lidt uskarpe stjerner.
Brug den højste ISO som muligt, uden der kommer støj (grynede billeder)
Stjernespor
Stjernespor kommer når man tager foto af stjerne med laaaang lukketid.
Find en aften med skyfri himmel og uden måne- og bylys. En vinter aften/nat er rigtig mørk.
Sæt kameratet på et godt og stabil stativ. Start med en lukkertid på 15 til 30 sekunder per billede. Brug kameraets manuelle indstilling, og sæt blænden til F4.0 og ISO til 400-640. Justér ud fra, om himmel eller forgrund ser for lys eller for mørk ud.
Få gerne nodstjerne med på billedet og at der er lidt i forgrunden, et træ eller et hus eller noget andet fast, det giver de beste billeder.
Mit billede er sammesat af 120 foto med F4.0 og ISO 1600 lukkertid på 30 sek. Jeg brugte et freeware program 'Startrails' til at sætte billederne sammen til et billede -
Download her
